Champost Jordforbedring 3 x 50 ltr.

kr. 195,00

Til topdække i haven

Champost Jordforbedring består af komposteret og pasteuriseret hestemøg.

Rideskolerne i Thy leverer deres hestemøg til Champost, hvorefter det på kontrolleret vis bliver komposteret. Modsat andre typer af jordforbedringsmidler indeholder Champost Jordforbedring ingen spagnum, ammoniak eller svovlsyre. Den naturberigede kompost er 100 % fri for ukrudtfrø, svampesygdomme, salmonella og skadedyr. Du får et ensartet organisk produkt specielt egnet til havebrug.

Komposten har en grov porøs struktur, der gør den let og luftig. Netop sådan en jord er nødvendig for at mikroorganismer, smådyr m.m. kan nedbryde komposten til humus. Samtidig giver det en jord, der er let at arbejde med.

Minimerer ukrudt markant

Lægger du om foråret 5 cm Champost Jordforbedring ud i dine blomster- og staudebede, i køkkenhaven og langs hækken, opnår du følgende fordele:

  • jorden lukker af for lyset og minimerer mængden af ukrudt markant.
  • planterne bliver beriget med 100 % naturlige næringsstoffer.
  • jordforbedring holder på fugten.
  • jorden bliver lækker porøs og let at arbejde med.

Lægger du Champost Jordforbedring ud om efteråret, giver det alle de nyplantede stauder, træer og hækplanter en rigtig god start og samtidig beskytter det planterne mod frost.

Jordforbedring i alle produkter fra Champost

Den organiske og næringsrige jordforbedring danner rammen for vores brede sortiment af jord til havebrug. De indeholder alle jordforbedring i større eller mindre omfang alt afhængig, hvilket formål jorden skal anvendes til.

Må anvendes til økologisk dyrkning

Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri må Champost Jordforbedring anvendes til økologisk brug.

Mange haveejere ser kunstgødning og sprøjtegift som en genvej til en flot have, hvilket kan være den hurtigste løsning, men det er en uholdbar løsning rent miljø- og gødningsmæssigt. Anvender du kunstgødning, bliver planterne ofte overgødet, hvilket forurener jorden. Vælger du en organisk gødning, er du sikret en bæredygtig og næringsrig jord, hvor næringsstofferne frigives over tid. Det giver rødderne en bedre rodnet, planterne bliver kraftigere, mere modstandsdygtige og de får de bedste vækstbetingelser.

Fri for spagnum

Champost Jordforbedring er fri for spagnum, hvilket er et bevidst valg. Vores mål er at udvikle spagnumfrie produkter, hvor vi tilsætter andre jordforbedrende materialer, som erstatter de egenskaber som spagnum indeholder. Spagnum er et næringsfattigt organisk materiale gravet op fra moser i ind- og udlandet. For at bevare vores naturarv og tænke på miljøet, er det vigtigt, at flere moser i dag bliver fredet.

Naturlig gødning

Når du anvender Champost Jordforbedring skal du ikke tilføre yderligere gødning det første år. Den naturlige gødning fra hestemøget frigives langsomt. Jordforbedringen fremmer jordens evne til at holde på vand og plantenæringsstoffer.

Certificeret med EU Blomsten

Når produkter er certificeret med EU Blomsten, ved du, at det er godt for miljøet og for dig. Det er de små valg i dagligdagen, som gør en stor forskel. Se videoen og bliv klogere på, hvorfor Champost Jordforbedring opfylder EU miljømærket, og hvad det betyder for dig.

Champost Jordforbedring er certificeret med licens nr. DK/048/002.

Kun levering i lokalområde- sammen med øvrige varer.

Indkøbskurv